Hvad skal med i udstillingen?

I skal nu til at udvælge jeres egne værker på baggrund af jeres tema. Det gør I ved at bruge den kunstbank, der ligger her på hjemmesiden. I kan søge efter værker på samme måde, som I kan søge i en browser, og gemme dem, I synes bedst om. Værkerne er også inddelt i temaer, men hvis I finder værker fra et andet tema, som I synes passer til jeres udstilling, må I meget gerne bruge dem.

I skal i grupper udvælge 4 værker, I synes passer til jeres tema. Tag noter til hvert værk, der beskriver, hvorfor I har valgt netop de værker. I skal bruge de noter igen senere.

I skal også have printet jeres udvalgte værker ud i farve.