Inden museumsbesøget

Inden I skal kuratere jeres egen udstilling, skal I ud at besøge et museum for at se, hvordan de skaber og kuraterer en udstilling. Inden besøget skal I forberede jer, så I ved noget om det sted, I skal besøge.


Ordforklaring:

Kuratering

Kuratering er noget, der bliver foretaget af en kurator, udstillingsarkitekt eller andet personale på et museum. Det er den proces, man gennemgår, når man udvælger værker til en udstilling og derefter arrangerer værkerne i forhold til hinanden og i kombination med farver, lysindfald, og selve rummet.

I videoen forklarer museerne selv, hvordan de kuraterer udstillinger og hvad man skal være opmærksom på.